Epilepsi
Hvad er epilepsi?
Epilepsi er en samlet betegnelse for forskellige typer af anfald udløst af forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen.
Hvor hyppig er tilstanden?
1% af befolkningen har epilepsi, og ca. 1 ud af 2000 personer får hvert år konstateret epilepsi.
Hvad er årsagerne til epilepsi?
I ca. 30% af tilfældene er det ikke muligt at påvise en årsag. I de øvrige tilfælde er årsagen:
- Medfødte hjerneskade.
- Blodprop i hjernen.
- Hjerneblødning.
- Hjernetumor.
- Kraftig hjernerystelse.
- Meningitis.
- Abstinens fra alkohol eller andre rusmidler.
- Meget lavt eller højt blodsukker.
- Har far, mor eller søskende epilepsi, er man i øget risiko for selv at få det.
Hvad er symptomerne på epilepsi?
Symptomerne kan variere; fra kramper i en del af eller i hele kroppen, pludselig stivnen eller slaphed, fjernhed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser med mere. Anfaldende kan være ledsaget af afgang af urin eller afføring. Efter et anfald er man oftest træt eller forvirret.
Den mest alvorlige epilepsitilstand er status epilepticus. Ved denne tilstand kommer anfaldene hurtigt efter hinanden, uden at man kommer til bevidsthed imellem anfaldene. Denne tilstand kan være livstruende, og eventuelt medføre varig hjerneskade.
Hvordan stilles diagnosen?
For at kunne stille diagnosen, kræves det at man har haft 2 ensartede anfald. Diagnosen kan endvidere underbygges af en elektroencefalografi (EEG) undersøgelse der registrerer hjernens elektriske impulser. Et enkelt, normalt EEG udelukker dog ikke epilepsi. Ved stor mistanke om epilepsi, bør der udføres gentagne undersøgelser. Dette øger sandsynligheden for at påvise epileptiske forandringer til 80-90%. Langtidsregistrering over flere timer, gerne kombineret med videooptagelse og søvnregistrering, øger sandsynligheden for at opdage yderligere forandringer.
I forbindelse med udredningen vil man oftest samtidig tage blodprøver og hjertediagram samt foretage en MR-scanning af hjernen.
Hvordan behandles epilepsi?
Anfald som varer under 5 minutter behøver ikke anden behandling, end at man sørger for at patienten ikke kommer til skade under anfaldet.
Stesolid, ofte givet via endetarmen, bruges hvis anfaldet varer over 5 minutter.
Antiepileptisk medicin anvendes hvis risikoen for et nyt anfald skønnes tilpas høj. Det vil ofte være tilfældet efter 2 eller flere anfald uden kendt årsag samt hvis der foreligger en hjerneskade eller EEG forandringer.
Operation kan komme på tale, hvis man har kunnet påvise et specifikt område i hjernen, som årsag til epilepsien.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?
Regelmæssig levevis nedsætter risikoen for nye anfald. Undgå derfor stress, søvnmangel og for meget alkohol.
Hvis man er lysfølsom, bør man undgå flimrende lys på diskotek, på tv og computer samt sollys og bilkørsel i mørke da dette også kan udløse anfald.
Hvordan er forløbet og prognosen?
De fleste med epilepsi opnår fuldstændigt anfalds kontrol med medicin.
Den bedste prognose har patienter med epilepsi uden kendt årsag, debut i barneårene og uden andre neurologiske symptomer fx lammelser.