Hjernehindeblødning

Hvad er en hjernehindeblødning?

Hjernehindeblødning, subarachnoidal hæmoragi, er en livsfarlig tilstand som i de fleste tilfælde skyldes en bristet udposning, aneurisme, på en af hjernens pulsårer.

Når pulsåren brister, løber der blod ud i rummet mellem hjernen og kraniet samt ind i hjernens folder og furer.

Blødningen vil, udover den direkte irritative effekt på hjernevævet, ofte medføre øget tryk inde i kraniet samt nedsat blodforsyning til dele af hjernen.

Blødningens størrelse er afgørende for hvor hårdt sygdommen rammer.

Hjernehindeblødning er en alvorligt tilstand, som medfører at ca. 10-15% dør kort tid efter blødningen opstår, og mange vil trods hurtig og korrekt behandling få varige mén. 

 

Hvor hyppig er hjernehindeblødning?

Hjernehindeblødning rammer ca. 1 ud af 10.000 personer årligt.

Tilstanden er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd

Gennemsnitsalderen er 50-55 år, men personer i alle aldersgrupper kan rammes.

 

Hvorfor får man hjernehindeblødning?

  • Bristet udposning på en af hjernens pulsårer, udgør 85%. Man kender ikke den præcise årsag til at disse udposninger opstår, men forhøjet blodtryk og rygning øger risikoen. I sjældne tilfælde er udposningerne arvelige. Ca. 20% har flere udposninger, oftest 3.
  • Arteriovenøs malformation, er en medfødt karmisdannelse, hvor pulsårerne og venerne er forbundne via misdannede, snoede blodkar, og ikke som normalt af små kapillærer. Disse misdannede blodkar er skrøbelige, og har derved nemmere ved gå i stykker.
  • Kranietraume fx fald eller trafikulykke.
  • Overdosering af blodfortyndende medicin.

.

Hvad er symptomerne på hjernehindeblødning?

  • Pludseligt indsættende kraftig hovedpine, som oftest beskrives som ”den værste hovedpine jeg nogensinde har oplevet.”
  • Kvalme, og evt. opkastninger
  • Nakkestivhed
  • Sløret syn
  • Dobbeltsyn
  • Svimmelhed
  • Sløvhed
  • Forvirring
  • Bevidstløshed
  • Epileptiske kramper
  • Let feber, kan eventuelt forekomme senere i forløbet.

Har du hovedpine? Så TAG TESTEN. Ved at svare på nogle få simple spørgsmål, får du nogle bud på, hvad det kan være.

Testen er anonym, og kræver ingen brugeroprettelse.

Har du et andet symptom, så indeholder Sygdomsguiden alle vores online tests. 

 

Forvarsel

Hjernehindeblødninger kan i nogle tilfælde være meget små, og være forvarsler om efterfølgende store blødninger.

Da symptomerne ofte er mindre dramatiske en beskrevet ovenfor, forveksles de oftest med andre mindre alvorlige sygdomme som fx migræne eller influenza.

Disse ”forvarselsblødninger” overses derfor ofte, men hvis de blev opdaget, ville de kunne bedre prognosen væsentligt.

 

Andre sygdomme med lignende symptomer

Nedenstående er ikke en udtømmende liste, men nogle af de mest almindelige sygdomme, der kan minde om hjernehindeblødning

  • Postcoital hovedpine (hovedpine efter samleje)

 

Hvordan stilles diagnosen?

  • CT scanning. Diagnosen hjernehindeblødning stilles ved en CT scanning af hjernen.
  • Lumbalpunktur. Ved mindre blødninger kan CT scanningen være normal, og det vil derfor være nødvendigt, at udtage noget af det væske der ligger omkring rygmarven, ved en lumbalpunktur, for at stille diagnosen.
  • Angiografi. Når diagnosen er stillet, foretages oftest en angiografi. Ved denne undersøgelse føres et kateter via lysken til hjernens pulsårer. Herefter indsprøjtes kontrastvæske samtidig med at man tager nogle røntgenbilleder. På den måde kan man oftest se hvor blødningen kommer fra. Undersøgelsen kan foretages i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse afhængigt af hvor dårlig patienten er.

 

Hvordan behandles hjernehindeblødning?

Selve blødningen stopper oftest af sig selv i løbet af få sekunder. Målet med behandling er derfor først og fremmest at forhindre en ny blødning.

En bristet udposning eller arteriovenøs malformation kan lukkes med enten coiling ved en operation. Hvad man vælger, afhænger af hvordan udposningen ser ud, og hvor den er placeret. 

Coiling. Ved denne behandling føres et kateter via en pulsåre i lysken til det sted, hvor udposningen/malformationen befinder sig. Herefter lægger man tynde metalspiraler eller andre typer af materialer i udposningen/malformationen. Blodet i udposningen/malformationen vil herefter størkne, og derved forhindre en ny blødning. Behandlingen er den hyppigst anvendte metode, da den har færre komplikationer end en operation. Ulempen er, at det efterfølgende kræver hyppige kontroller, og i nogle tilfælde også efterfyldning af coil-materiale.

Operation. Ved en operation åbner man kraniet, finder udposningen/malformationen og aflukker det med en metalklips. Behandlingen har lidt flere komplikationer end coiling, men som udgangspunkt er der ikke behov for genbehandling, som ved coiling.

Dræn. Uanset årsagen kan trykket i hjernen i nogle tilfælde blive så højt, at det kan være nødvendigt at lægge et dræn i det væskefyldte hulrum i hjernen, og tømme noget af væsken ud, for at sænke trykket.

Medicinsk behandling. I sjældne tilfælde er det ikke muligt at behandle med hverken coiling eller operation. I disse tilfælde behandles med medicin. Denne behandling medfører dog en forhøjet risiko for ny blødning.

 

Hvad skal man være særligt opmærksom på?

Pludseligt indsættende og voldsom hovedpine, især ved samtidig sløvhed, bør altid undersøges akut, da det kan være tegn på hjernehindeblødning.  

 

Hvordan nedsætter jeg risikoen for at få hjernehindeblødning?

Risikoen for hjernehindeblødning kan nedsættes ved at undgå rygning og sørge for at holde blodtrykket normalt. Det er dog ingen garanti. 

 

Hvordan er forløbet og prognosen?

Hjernehindeblødning er en alvorlig tilstand. Ca. 10-15% dør i det øjeblik hvor blødningen sker, og en stor del vil få varig hjerneskade i varierende grad.

Prognosen afhænger primært af hvor stor blødningen er, samt hvor godt et helbred man har inden blødningen. Unge, raske personer har en bedre prognose, end ældre og svækkede personer.