Hjerterytmeforstyrrelse
Hvad er en hjerterytmeforstyrrelse?
En forstyrrelse i hjertets elektriske impulser så hjertet slår enten for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt.
Hvor hyppig er tilstanden?
Hjerterytmeforstyrrelser er meget almindeligt forekommende, hvis man tager alle de forskellige typer med.
De harmløse er de mest almindelige, mens de alvorlige heldigvis er sjældnere. Nogle hjerterytmeforstyrrelser kan være medfødte (fx WPW syndrom, AVNRT og Langt QT syndrom), og forekommer derfor i alle aldre, men generelt stiger forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser med alderen.
Hvorfor får man hjerterytmeforstyrrelse?
Det er ikke altid, at man kan påvise en specifik årsag til at en hjerterytmeforstyrrelse. De hyppigste forekommende hjerterytmeforstyrrelser er endda så almindelige, at de ikke er udtryk for nogen sygdom.
Nogle hjerterytmeforstyrrelser er medfødte, mens andre er udløst af hjerteklapsygdomme, stofskiftesygdomme, medicin og langvarigt alkoholforbrug.
Kaffe og nikotin får ofte hjertet til at slå hurtigt, og evt. uregelmæssigt. Det er oftest ufarligt.
Narkotiske stoffer som amfetamin og kokain kan derimod medføre alvorligt hjertearytmier, som i værste fald kan medføre pludselig død.
Hos ældre er åreforkalkning en hyppig årsag til hjerterytmeforstyrrelser. Graden af åreforkalkning afhænger at flere ting men især alder, overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol spiller en vigtig rolle.
Hvad er symptomerne på hjerterytmeforstyrrelse?
I nogle tilfælde mærker man ikke hjerterytmeforstyrrelsen, men den opdages tilfældigt på et hjertediagram (EKG) eller når lægen lytter på hjertet med et stetoskop.
De mest almindeligt symptomer på en hjerterytmeforstyrrelse er urofornemmelse i brystet, hurtigt hjertebanken eller en fornemmelse af at hjertet springer et slag over. Disse symptomer er oftest harmløse, hvis de er kortvarige og man ikke oplever andre symptomer. Oplever man derimod samtidig brystsmerter, åndenød, svimmelhed, sorten for øjnene eller besvimelse kan det være udtryk for en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved hjælp af et hjertekardiogram (EKG).
I nogle tilfælde er man nødt til at foretage hjertediagrammet over længere tid for at opdage hjertearytmien, hvis den kun er kortvarigt tilstede. I andre tilfælde kan man forsøge at udløse hjerterytmeforstyrrelsen ved fx en arbejdstest, en vippeleje undersøgelse eller en elektrofysiologisk undersøgelse.
Hvordan behandles en hjerterytmeforstyrrelse?
Behandlingen afhænger af hvilken hjerterytmeforstyrrelse der er tale om. Generelt gælder dog at slår hjertet for hurtigt vil behandlingen være medicin, og slår hjertet for langsomt kan en pacemaker komme på tale
Hvad skal man være særligt opmærksom på?
Brystsmerter, åndenød, svimmelhed, sorten for øjnene eller besvimelse bør altid føre til akut lægekontakt, da der kan være tale om en alvorlig tilstand.
Hvordan undgår jeg at få hjerterytmeforstyrrelse?
Sund livsstil kan i nogle tilfælde nedsætte risikoen for at man får en hjerterytmeforstyrrelse. I de tilfælde hvor årsagen er arvelig, er der desværre ikke noget man kan gøre for at nedsætte risikoen.
Hvordan er forløbet og prognosen?
Prognosen afhænger af hvilken type hjerterytmeforstyrrelse man har. De hyppige, harmløse hjerterytmeforstyrrelser medfører ikke nogen øget risiko for tidlig død, mens nogle af de alvorlige kan medføre pludselig død.