Parkinsons sygdom

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom er en sygdom i hjernen som medfører mangel på dopamin. Dopamin dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen, kaldet basal ganglierne, og bruges til at holde kontrol med vores bevægelser. Stoffet dannes og nedbrydes derfor konstant. Ved Parkinsons sygdom er produktionen nedsat.

Parkinsonisme er en samlet betegnelse for alle typer af sygdomme med symptomer der ligner Parkinsons sygdom. Parkinsons sygdom er den hyppigste årsag til parkinsonisme, men blodpropper i hjernen og medicin bivirkninger (især nogle typer psykofarmaka) kan også medføre Parkinsons lignende symptomer.

Atypisk Parkinson er en betegnelse for sygdomme, der i starten kan ligne Parkinsons sygdom, men senere i forløbet tilkommer flere symptomer, og den medicinske behandling virker oftest ikke så godt. Ca. 20 til 30% som får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, viser sig senere at have atypisk Parkinson. Til denne gruppe af sygdomme hører:

  • Multipel System Atrofi.
  • Progressiv Supranukleær Parese.
  • Cortico Basal Degeneration.
  • Lewy Body Demens.

 

Hvor hyppig er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom forekommer hos ca. 1 ud af 100 personer over 50 år. Forekomsten stiger med alderen.

Gennemsnits debutalderen er 65 år.

Lidelsen er lidt hyppigere hos mænd end kvinder.

 

Hvorfor får man Parkinsons sygdom?

Det vides ikke med sikkerhed hvorfor nogle udvikler Parkinsons sygdom, men det vurderes at være en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Ca. 15-20% er genetisk disponeret til Parkinsons sygdom, og ofte vil andre i familien have sygdommen. Pesticider kan muligvis bidrage til Parkinsons sygdom, mens rygning og kaffedrikning nedsætter risiko for at få Parkinsons sygdom.

 

Hvad er symptomerne på Parkinsons sygdom?

Langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten på hænderne er de mest almindelige debut symptomer på Parkinsons sygdom. Symptomerne udvikler sig gradvist, og starter i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Senere i forløbet kommer der balanceproblemer, og gangen bliver foroverbøjet med små-trippende skridt uden medsving af armene.

Efter en årrække udvikler mange demens.

 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles primært ud fra symptomerne. Ofte vil man dog supplere med blodprøver og MR scanning af hjernen for at udelukke andre sygdomme med lignende symptombillede.

 

Hvordan behandles Parkinsons sygdom?

Da der ikke findes nogen kur mod Parkinsons sygdom, har behandling til hensigt at lindre eventuelle gener. AntiParkinsons medicin opstartes når symptomerne begrænser funktion og livskvalitet. Der findes forskellige typer medicin, og hvilken man vælger afhænger af alder og symptomer. I svære tilfælde hvor medicinsk behandling ikke virker eller tåles kan indoperation af elektroder i hjernen komme på tale. Denne operation har oftest god effekt.

Træning med fysioterapeutisk vejledning anbefales alle med Parkinsons sygdom, og er gratis hvis man har en henvisning fra lægen. En fysioterapeut vil kunne hjælpe med træning af åndedrætsfunktionen, holdning, gangevne, kondition, koordinationsevne, balance og muskelfunktion. Alt sammen funktioner som er påvirket ved Parkinsons sygdom.   

 

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?

Da årsagen til sygdommen er ukendt, er der ikke noget du selv kan gøre for at undgå at få den. Hvis man først har fået diagnosen er det bedste du kan gøre at følge den anviste behandling.

 

Hvordan er forløbet og prognosen?

Tilstanden er kronisk, og forværres gradvist over år. Mange udvikler set i forløbet også demens.