Pseudomembranøs enterocolitis

Hvad er pseudomembranøs enterokolitis?

Pseudomembranøs enterocolitis er en diaresygdom som skyldes en overvækst af bakterien Clostridium difficile i tyktarmen. Tilstanden er oftest mild med forbigående let diaré, men kan i sjældent tilfælde blive alvorlig, og i værste fald med dødelig udgang. 

 

Hvor hyppig er pseudomembranøs enterocolitis?

1 ud af 25 der behandles med antibiotika vil udvikle pseudomembranøs enterokolitis.

Sygdommen rammer primært svækkede ældre og kronisk syge

 

Hvorfor får man pseudomembranøs enterokolitis?

Pseudomembranøs enterokolitis skyldes en overvækst af bakterien Clostridium difficile i tyktarmen.

Bakterien findes normalt i tyktarmen, og medfører ingen symptomer hos raske mennesker. Men i forbindelse med en antibiotikakur forrykkes tarmfloraens balance, og dermed kan Clostridium difficile i nogle tilfælde vokse frem.

Symptomerne skyldes at bakterien dannet et giftstof, der beskadiger tyktarmen.

 

Hvad er symptomerne på pseudomembranøs enterokolitis?

Symptomerne kan varierer fra let diare til voldsom blodtilblandet diaré med mavesmerter, feber og almen utilpashed.

Har du diarre? Så TAG TESTEN. Ved at svare på nogle få simple spørgsmål, får du nogle bud på, hvad det kan være.

Testen er anonym, og kræver ingen brugeroprettelse.

Har du et andet symptom? Så indeholder Sygdomsguiden alle vores online tests. 

 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen pseudomembranøs enterocolititis stilles ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen samt påvisning af bakterien i afføringsprøver.

 

Hvordan behandles pseudomembranøs colitis?

De fleste milde tilfælde hører op af sig selv når man stopper med antibiotikaen.

I de sværere tilfælde kan det være nødvendigt med væsketilførsel direkte ind i en blodåre og behandling med et andet antibiotikum som modvirker Clostridium difficile.

 

Hvordan undgår jeg at få pseudomembranøs enterokolitis?

Samtidig behandling med Probiotika i forbindelse med en antibiotika kur kan reducere risikoen. Probiotika indeholder levende organismer, især mælkesyrebakterier, og har desuden mange andre gunstige effekter på helbredet.

 

Hvordan er forløbet og prognosen?

I de fleste tilfælde går tilstanden over af sig selv når man stopper med antibiotikaen.

Ca. 20% vil dog få tilbagefald, og nogle vil få sygdommen flere gange på kort tid.

I sjældne tilfælde udvikler tilstanden sig alvorligt med svær udvidelse af tarmen (toksisk megacolon) og huller i tarmvæggen, hvilket kan resultere i et alvorligt sygdomsforløb med høj dødelighed.